En båd er ikke bare en stor investering, for mange bådejere er det også en passion. Alligevel sjuskes der ofte med sikringen af både i Danmark. Her på siden kan du se, hvordan du undgår, at din båd, jolle, kano, kajak eller surfbræt bliver stjålet eller bliver ribbet for udstyr.
Speedbåd væk med lynets hast
Ny speedbåd forsvandt før ejeren havde sikret den. Desværre havde han også været sen med forsikringen. Flere og flere speedbåde forsvinder, fordi ejerne sløser med sikkerheden.