> På hjul> Jeg har knallert> Når du køber brugt knallert


Når du køber brugt knallert

 

Forsikringen

Når du køber en knallert skal du have en ansvarsforsikring. Den er lovpligtig og dækker skader, du laver på andre personer og andres ting. Skader på din egen person kan du kun få dækket, hvis har tegnet en ulykkesforsikring.
Ønsker du at få forsikret knallerten mod skader og tyveri, skal du købe en kaskoforsikring.

Hvis du låner pengene til at købe knallerten, kan udlåneren kræve, at du tegner en kaskoforsikring, så de har sikkerhed for lånet.
>>Læs mere om forsikring
 

Brugt knallert

Køber du en brugt knallert af en privat, og det senere viser sig, at knallerten er stjålet, risikerer du at miste knallerten uden erstatning. Du kan minimere den risiko ved at bede om en kvittering, når du køber en brugt knallert. Er det ikke muligt, kan du i stedet bede sælgeren om at udfylde en blanket, der bl.a. angiver knallertens stelnummer, motorens nummer samt sælgerens ID.

Hvis du har gjort, hvad du kunne for at undgå et købe en stjålet motercykel, kan du ikke blive dømt for hæleri, men du kan ikke med garanti sikre dig, at du ikke skal aflevere knallerten igen til den retmæssige ejer, hvis det viser sig, at den er stjålet.
>> Få blanketten her


Tjek også om knallerten er meldt stjålet i politiets register over stjålne cykler og knallerter.

      
 
>>Tilbage til toppen